Gode grunde til at købe økologi
Økologi handler om at skabe en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, hvor man tager særlige hensyn til miljø, natur, klima og dyrevelfærd. Her kan du se, hvad der særligt kendetegner de økologiske produkter i marken, i stalden og på bordet.
Danske forbrugere er blandt verdens bedste, når det kommer til økologisk forbrug. Danmark er det land i verden, hvor økologiske fødevarer har den næststørste markedsandel, og i 2025 købte mere end hver 3. dansker ofte eller altid økologi.
Forbrugernes 10 vigtigste årsager til at købe økologisk
Når man spørger danskerne om, hvorfor de køber økologiske fødevarer, skyldes det både hensyn til egen sundhed, men også et ønske om at bidrage til bedre miljø, og drikkevand, et bedre klima ligesom hensynet til øget dyrevelfærd spiller en rolle. Den mest udbredte grund er at undgå sprøjterester. Herefter følger ønsket om at bakke op om økologien samt hensynet til miljø og drikkevand. Derudover angiver mange dyrevelfærd, sundhed og kvalitet som vigtige faktorer.
De 10 vigtigste årsager til, at danskerne køber økologisk. Kilde: Norstat-forbrugerundersøgelse for Landbrug & Fødevarer, 2025 (https://lf.dk/viden-om/oekologi/det-oekologiske-marked/).
Når man køber økologisk, støtter man en produktionsform, der kombinerer hensyn til miljø og biodiversitet, bevarelse af naturens ressourcer og en høj standard for dyrevelfærd. Samtidig har den økologiske produktion stort fokus på, hvordan man kan producere endnu mere klimavenligt og bæredygtigt
Hvad kendetegner opdræt af økologiske husdyr?
Dyrevelfærd er centralt i økologien. Derfor skal husdyr tilbydes forhold og livsmuligheder, der er i overensstemmelse med deres fysiologi, naturlige adfærd og trivsel. I praksis betyder det, at:
Dyrene skal kunne komme ud i det fri – på græsmarker, i hønsegårde eller som minimum i udendørs løbegårde. I stalden har dyrene ekstra plads og godt med halm. Dyrene skal have økologisk foder og fri adgang til grovfoder.
En række indgreb er ikke tilladt, f.eks. klipning af haler hos grise, ligesom hormoner og andre midler til at kontrollere dyrenes reproduktion er forbudt. Samtidig skal syge dyr altid behandles, men der gælder strenge regler for brugen af medicin, og veterinære lægemidler må ikke anvendes præventivt, hvilket stiller større krav til dyrenes pasning. For økologiske grise gælder det desuden, at hvis en slagtegris har været behandlet med medicin én gang og det senere viser sig nødvendigt at behandle den igen, må dyret ikke længere sælges som økologisk.
Hvad kendetegner dyrkning af økologiske marker?
Økologiske landmænd har fokus på at producere på naturens præmisser. Det betyder, at jorden dyrkes uden brug af syntetiske bekæmpelsesmidler og kunstgødning. Som gødning bruges primært husdyrgødning samt grøngødning og recirkulerede næringsstoffer.
Økologer har fokus på at have et varieret sædskifte, der værner om jordens frugtbarhed og øger tilgængeligheden af næringsstoffer samtidig med, at det reducerer skadedyrs, sygdoms- og ukrudtstryk. Der bruges ikke syntetiske bekæmpelsesmidler. Dog må der ved skadedyrsangreb på planterne i særlige tilfælde anvendes naturligt forekommende bekæmpelsesmidler.
Økologiske landmænd har fokus på at skabe en levende og sund jord og på at styrke jordens frugtbarhed. Ligesom de har fokus på at binde kulstof (CO2) i jorden ved at have flerårige afgrøder i sædskiftet.
Forarbejdningen af økologiske råvarer
Økologiske fødevarer er fremstillet uden brug af kunstige smags-, farve- og sødestoffer. 54 ud af 402 godkendte tilsætningsstoffer er tilladt at bruge i forarbejdning af økologiske fødevarer. Forarbejdning skal ske så skånsomt som muligt og bestråling af fødevarer er ikke tilladt.
GMO-fri produktion
Brug af genetisk modificerede organismer (GMO’er) er hverken ikke tilladt i dyrkning eller forarbejdning af økologiske fødevarer.
Økologi og biodiversitet
Økologisk jordbrug bidrager til høj biodiversitet og bevarelse af arter og naturlige levesteder. Stor biodiversitet er med til at gøre naturen mindre sårbar i forhold til klimaforandringer og robust over for visse skadedyr og sygdomme.
På økologiske landbrug er der i gennemsnit 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper. Blandt de organismer, der har gavn af den økologiske driftsform er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme.
Klima og bæredygtighed
Hele det danske landbrugserhverv arbejder hen imod at blive klimaneutralt i 2050. Uanset produktionsform fører dyrkning af jorden og husdyrproduktion til udledning af drivhusgasserne kuldioxid, metan og lattergas.
Hele erhvervet arbejder for at finde løsninger, der kan reducere klimapåvirkningen. Det sker bl.a. på basis af forskning og ved udvikling af ny viden, ny teknologi og nye afgrøder, samt nye måder at optimere og drive landbruget på. Det økologiske og konventionelle landbrug kan inspirere hinanden på rejsen mod klimaneutral fødevareproduktion.
I det økologiske jordbrug er der bl.a. fokus på:
- Opbygning af jordens kulstofpulje og dermed jordens frugtbarhed.
- At der i fremtiden på mindst 50 pct. af dyrkningsfladen skal være kulstofopbyggende afgrøder som fx vedvarende græsmarker, træer og buske, eller efterafgrøder efter hovedafgrøden.
- Øget selvforsyning med bl.a. lokalproduceret proteinfoder, så indkøb af fx soja fra tredjelande på sigt kan undgås.
- Energibesparelser på bedriften.
- Brug af fornybar energi som f.eks. vind, solceller og biogas eller varmegenindvinding.
- Øget recirkulering ved produktion af biogas og efterfølgende brug af afgasset gylle som gødning.
"En frugtbar, sund jord kan bedre holde på vandet i tørre perioder og bedre dræne jorden i regnfulde perioder. En frugtbar jord er derfor både med til at klimaforbedre og klimatilpasse landbrugsproduktionen."
- uddrag fra SEGES-folder om økologi og klima - læs publikationen her.
Økologiens relevans for de 17 verdensmål.